Bygmester Solness
| Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||
| xml, pdf | ||||||
| Om verket | |||||||
| Les mer om verket | |||||||
[HIS: Diktet inngår i et manuskript til Lille Eyolf, BO Ms.4° 1117b]
(læser)
Faksimile
legg: 30, blad: [2]r
Allmers
(læser)
De sad der, de to, i så lunt et hus
ved høst og i vinterdage.
Så brændte huset. Alt ligger i grus.
De to får i asken rage.
For nede i den er et smykke gemt, –
et smykke, som aldrig kan brænde.
Og leder de trofast, så hænder det nemt
at det findes af ham eller hende.
Men finder de end, de brandlidte to,
det dyre, ildfaste smykke, –
Faksimile
legg: 30, blad: [2]v
aldrig hun finder sin brændte ro, –
han aldrig sin brændte lykke.
(han ser spørgende på Rita)
Forstod du det, Rita?
